top of page

Pas på

Første gang jeg forsøgte mig som undulat avler lærte jeg en ting, som jeg håber ander også kan lære af. Man bør ikke have mere end et par i yngleburet. Jeg havde en hun og to hanner gående samme. De tre var bedste venner, lige til den dag, vores hun lagde det første æg. Der gik det galt! Hvem der var skyldig skal jeg lade være usagt, men den han der ikke var partner fik en omgang tæsk. Da jeg kom hjem fra arbejde så han sådan ud:

8Derfor er min anbefaling: ALDRIG mere end et par i det bur der yngles i.

 

 

En anden ting man skal tænke på er om hvordan man har indrettet sit bur. Er der søm, skruer, volieretråd eller andet som fulgene kan rive sig på eller som deres ring kan hænge fast i?

 

Mange tænker ikke på at reb også kan være farligt. Flere har oplevet at deres fugle har hængt fast i et tov, der er købt som undulatlegetøj. Fuglene får viklet deres klør ind i de lange tråde, der er i enderne at legetøjet. I deres forsøg på at komme fri, får de viklet hovedet ind i de løse tråde med risko for at blive kvalt. Her er et billede af den type legereb, fuglene har hængt fast i:

Derfor: Hvis du har reb hos dine fugle, så klip enderne korte (max 1 - 2 cm), så fuglene ikke kan hænge fast.

bottom of page