top of page

Undulater fanget i min have

På min datters fødselsdag fangede vi en lysegrøn undulat i vores have. Den var blevet tiltrukket af vores fugle og sad oven på volieren og ville ind.

Første forsøg på at fange den mislykkedes og den fløj op i toppen af vores rønnetræ. Der var noget facinerende ved at se en vildtfarvet undulat flyve frit. Men da jeg ikke tror den ville overleve som fri fulg forsøgte vi at fange den da den lidt senere satte sig oven på volieren igen.

Anden gang lykkedes det og vi fik fuglen ind i volieren. Det er den han vi har kaldet Vimmer d. II. På den ene side håber vi den genfinder sin ejer, men på den anden side er det sjovt med en grøn undulat mellem alle de blå.

Min karriere som fuglefænger sluttede dog ikke der. Blot to dage senere opdagede vi igen en fugl som sad oven på volieren. Denne gang tog jeg vores store fiskeketcher og listede mig ud til volieren. Hoppede op på en stol og fangede fuglen da den forsøgte at stikke af.

Fugl nr 2 er en gul(d)masket opaline fugl. Ikke så smuk i tegningerne som Opal, men en fin lille fugl.

Jeg håber ikke jeg fortsætter med at fange undulater i det tempo, for så skal jeg da til at have bygget en voliere mere!

Hvis du høre om nogen i Odense M som mangler en undulat eller to, så er det da ikke umuligt det er en af de fugle jeg har fanget...

bottom of page