top of page

Tæmning af ungerne

Når ungerne begynder at kunne flyve flytter vi håndteringen fra stuen, hvor yngleburet står, til min datters værelse. Det værelse er så smart indrettet, at der kun er ét sted fuglene kan lande og vi ikke kan nå dem. Hvis de skulle lande der, kan vi bare stå på en stol og hente dem ned igen.

Her er et par billeder fra dagens træning, Scabbers til venstre og Hedwig til højre i baggrunden.

Hedwig er en rigtig flot og rolig fugl, vi mener det er en lille dame

Da dagens træning var overstået fik Hedwig (til venstre) og Gråryg (til højre) lov at få et par minutter ude i det gode vejr. Det var noget de nød. Buret de står i er et udstillingsbur, det bruger vi til at transprotere ungerne når de skal trænes.

I dag har vi også trænet med fire undulater fra 2014. Det er nemlig meningen de skal på udstilling i maj og så skal de lige være fortrolige med at sidde i et udstillingsbur. De sad alle fire pænt og roligt, jeg tror det skyldes vi øvede det da de var så, på samme måde som vi gjorde med Hewig og Gråryg i dag.

De tre er helt fortrolig med udstilingsburet og "dommerpinden", den fjerde skal lige lære, at pinden ikke er farlig. Det vil vi prøve at lære den ved at sætte den sammen med en af de tre andre, så den kan se de ikke er bange for pinden, og det håber vi så smitter af på den!


bottom of page